Ayurveda artikler

Vata hva´for noget - en snak med en ayurvedisk vejleder

af Trine Lunde Sørensen-Hygum (Yogavivo.dk) den 02. september 2020


Jeg har været igennem mange forskellige kostperioder af mit liv. I starten af mine tyvere var jeg af den stærke overbevisning, at skyr var frelseren og passede til alt uden undtagelse. Da jeg rundede de 26, gennemgik jeg et år med en meget intens kærlighed til spejlæg. I dag har jeg sat mig for at finde ud af, hvordan jeg ifølge Ayurveda principperne egentlig burde spise.


At være i balance – også uden for træningscenteret
Jeg har fået en Skype-aftale med Ayurveda kostvejlederen Nicolay Marcus Zederlinn. Han starter med at fastslå, at hovedprincippet i Ayurveda er at sikre, man er i balance. Med tanke på, at han næppe taler om mine lidet imponerede evner på et balancebræt, beder jeg ham uddybe, hvad det faktisk betyder at være i balance,

”At være i balance handler i bund og grund om at flytte sin opmærksomhed væk fra den stemme, der for mange kørersom konstant kommentator bagerst i hovedet og bare opleve øjeblikket på dets egne præmisser. Kosten kan for eksempel understøtte ens balance ved at være mere eller mindre livgivende. Jo længere tid vores fødevarer har set solens lys, jo mere livgivende er de for os og jo mere energi får vi”

Så Ayurveda handler i bund og grund om at spise og leve på en måde, der er så naturlig for ens krop som muligt og især også om at øve sig i at genkende de signaler, kroppen sender en.

Pas på du ikke flyver til vejrs med alle dine vatta-tendenser
Jeg har som forberedelse til mit interview med Nicolay taget en test på hans egen hjemmeside for at se, hvilken Ayurveda kropstype, jeg har mest til fælles med. Nicolay fortæller nemlig, at man indenfor Ayurveda anerkender, at alle kroppe er forskellige og alle kroppe har brug for forskellige ting. Derfor deler man folk op i tre typer, som hver især bliver beskrevet med årstider, polare karakteristika (for eksempel hurtig/langsom og våd/tør). For at ridse hver type kort op bruger Nicolay Olsenbanden som eksempler og forklarer mig, at Benny er vatta, som altid er i fuldt firspring og ikke til at stoppe, Keld er den godmodige kapha, som elsker ro og ikke har en stor, iboende kærlighed for bevægelse og Egon er pitta, som er kendetegnet af at have en evig to-do liste, være utrolig effektiv og på mange måder suse lidt gennem livet.

De fleste har en kropstype, som (minimum) er en blanding af to af de tre typer. Kropstypen (fødselstypen) skifter ikke, men vi kan igennem vores levevis få en ubalance, som viser sig i ens øjeblikkelige sammensætning af v-p-k. Her er jeg lidt usædvanlig og har en meget klar profil i vatta med 11 krydser mod 5 i hhv. pitta og kapha. Jeg beder Nicolay dele hans tanker om mit testresultat,

”Det de forskellige typer kan er at minde os om, hvad vi skal have fokus på for at skabe balance. Når du er en så stærkt vatta, som du er, har du nok en tendens til altid at være lidt oppe i skyerne. Derfor skal du have fokus på at blive groundet, så du ikke flyver fuldstændig væk i et væld af gode idéer og eksplosiv energi”

Med tanke på alle de gange min mand har undret sig over hvorfor jeg har ligget og taget halvmavebøjninger eller løftet ham rundt i sofaen med mine ben mens vi har set film, virker Nicolays beskrive egentlig ret præcist ramt på mig – jeg har altid bare tænkt, at jeg havde krudt bagi, men måske findes der en dybere forklaring?

Et sundhedssystem uden fokus på det syge
Nicolay forklarer mig, at vi alle sammen er født med en bestemt Ayurveda kropstype, og at man ved en Ayurveda konsultation søger at bestemme, om man er kommet for langt fra ens naturlige udgangspunkt – blandt andet via en pulsanalyse. Han forklarer mig også, at Ayurveda hverken et et trick eller en modedille – det er et oldgammelt sundhedsystem, som kunne erstatte det, vi kender herhjemme fra

”I vores sundhedssystem har vi meget fokus på at reparere og fikse det, der allerede er gået galt og finde ud af, hvordan vi kan løse det. I Ayurveda er der meget mere fokus på at skabe et sundt udgangspunkt, så affaldsstofferne ikke bygger sig op og gør det nødvendigt at lave de store, invasive løsninger, for de er hårde for kroppen”

Nicolay fortæller, at han er af den overbevisning at, hvis alle danskerne kom i bedre balance med sig selv kunne vi undgå minimum halvdelen af alle indlæggelser fordi folk så ville leve efter deres kroppes signaler og reagere, hvis der var noget, der ikke var, som det skulle være. Problemet er, at de fleste er fuldstændig ude at træning med at mærke efter og er blevet vant til at have en meget lav baseline at energi.

Du skal ikke være perfekt for at få det godt
I forbindelse med at tage testen på Nicolays hjemmeside får man en lang række af kostanbefalinger til ting, man bør opsøge og undgå i sin kost. I min står der blandt andet, at jeg ikke skal spise for mange bælgfrugter og kål – det udgør sammen med peanutbutter cirka 80% af min madpyramide. Da jeg opdager, at det for min kropstype også bliver anbefalet, jeg ikke spiser for mange utilberedte havregryn, går jeg momentalt i baglås, for i så fald har jeg ingen idé om, hvad jeg skal spise. Nicolay beroliger mig med, at listerne ikke er en endelig facitliste, men mere en rettesnor og at det vigtige i hvert fald til at starte med er at få styr på grundprincipperne i Ayurveda

”Det handler jo faktisk ”bare” om at blive god til at mærke efter, hvilke fødevarer og mønstre der fylder os med liv og hvilke, der tager fra vores energi. Der er nogle, der har brug for mere søvn end andre, og der er nogle, der naturligt er kolde og har mere brug for at have fokus på at opretholde deres kropstemperatur, så de ikke oplever ubehagelige udsving. Ayurveda handler ikke om, at du aldrig må spise en flødekage eller at du skal være fuldstændig perfekt. Det handler om generelt at guide dig hen mod et sundere liv fysisk som mentalt, og der har alle forskellige udgangspunkter”

Det handler ikke bare om hvad vi spiser, men også hvordan vi spiser det
Min samtale med Nicolay er ved at ebbe mod enden. Jeg føler egentlig, at jeg er blevet en hel klogere samtidig med, jeg også er blevet godt og grundigt forvirret, fordi Nicolay totalt har rystet posen i mit eget syn på sundhed. For Ayurveda er et helhedssyn på sundhed, og det slutter Nicolay med at minde mig om – nemlig at man skal genlære sin måde at tænke det meste af sin dagligdag fordi, alt hvad vi gør har fokus på, hvordan vi har det

”Der er mange, der ikke tænker over, hvor mange ting, der spiller ind på deres sundhed – det er ikke bare, om din mad er sund eller ej. Det er også, hvornår du spiser den, hvor meget du tygger den og om du giver den din fulde opmærksomhed, så du faktisk kan modtage signaler fra kroppen før, under og efter. Sundhed er heller ikke bare mængden af vand vi drikker – det er også temperaturen og tidspunktet, ligesom sundhed ikke bare er et fastlagt antal timer, alle bør sove, det er at sove det antal timer, den enkelte krop har brug for i den temperatur, der er optimal for deres kropstype. Vi kan ikke give et sæt sundhedsregler – og rutiner, der passer til alle men fælles er, at alle kan starte med at være mere opmærksomme og have fokus på vores balance, så vi for eksempel hverken bliver for hurtige eller for langsomme. Når vi ligger et sted imellem, har vi nemlig det bedste udgangspunkt for at være i nuet og nyde øjeblikket”



Ayurveda helbreder sygdom før den er opstået!

Artikel fra Liv og Sjæl november 2016


Ayurveda er et tusinder af år gammelt sundhedssystem, som stammer fra Indien. I de seneste årtier er ayurveda blevet mere og mere udbredt i Vesten pga. af sine tidløse sandheder om kost og sundhed. Ayurveda fokuserer på forebyggelse og behandler ubalancer i krop og sind, før de manifesterer sig til egentlige sygdomme. Den vestlige lægevidenskab sætter derimod ofte først ind, når personen er blevet syg.

Men sundhed er meget mere end fravær af sygdom, og derfor tager ayurveda ubalancer som dårlig søvn, tør hud eller manglende appetit meget alvorligt, da de er første skridt på vej mod sygdom. I det tidlige stadium kan ubalancer let rettes op ved hjælp af små ændringer i fx kost og daglige rutiner. Det er her ayurveda´s styrke virkelig viser sig, og der findes en masse enkle råd i dette geniale sundhedssystem, som kan gøre en stor forskel i ens almene velbefindende.


Ayurveda beskriver fordøjelsen som et af de centrale fokuspunkter for sundhed. Når fordøjelsen fungerer optimalt, stråler kroppen af sundhed og føles let og i balance. Fungerer fordøjelsen derimod ikke optimalt, dannes der affaldsstoffer, som sætter sig i kroppens kanaler og hæmmer kommunikationen mellem de forskellige dele. Det siges, at affaldsstoffer er skyld i mindst halvdelen af alle sygdomme, og derfor lægger ayurveda stor vægt på dette område. Affaldsstoffer opstår, når maden ikke bliver omdannet optimalt. Dette viser sig som stivhed i kroppen, dårlig smag i munden, hæmmet vejrtrækning og mangel på energi. Sker der en ophobning af affaldsstoffer over længere tid, resulterer det ofte i sygdom.


Du kan gøre følgende, hvis du vil reducere affaldsstoffer i kroppen:

1 Spis når du er sulten (Hvis du spiser før det foregående måltid er fordøjet, danner kroppen ofte affaldsstoffer).

2 Spis aftensmåltidet rimeligt tidligt og spis med mådehold, så du ikke sover med en fyldt mave (søvn og fordøjelse passer ikke godt sammen).

3 Reducer svært fordøjelige fødevarer som jordnøddesmør, ost, chokolade og flødeis om aftenen (Disse fødevarer danner ofte affaldsstoffer).

4 Drik nok vand uden for måltiderne


Hvis du vil gøre mere for at rense kroppen for affaldsstoffer, tilbyder ayurveda mange forskellige behandlinger og kure, som kan være en stor hjælp til at øge velvære og energi. Den mest kendte kur kaldes ”panchakarma”, hvis varighed kan være fra få dage op til flere uger. Denne kur er en blanding af mange forskellige behandlingsformer, hvor daglig oliemassage, urtedampbad og oliestrøm på panden er nogle af de centrale dele. Panchakarma-kuren er en meget effektiv metode til at rense kroppen, reducere stress og forøge velvære.


Et andet centralt punkt i den ayurvediske viden er de forskellige kropstyper. Ayurveda deler mennesker ind i ca. 10 forskellige typer med hver deres kendetegn. Hver type har brug for forskellige ydre påvirkninger for at forblive i balance. En tung type har f.eks. brug for at spise let mad, en varm person har brug for kølende mad osv. Og det er ikke kun kosten, som spiller ind, men alle påvirkninger som fx vejr, årstid, motion, omgivelser og daglige rutiner. Når først en persons type kendes, kan der lægges en kostplan, og gives en masse individuelle råd om sundhed.


Madens påvirkning

De gamle ayurvediske skrifter indeholder også en masse viden om hvordan mad påvirker krop og sind. Alle råvarer inddeles i 3 forskellige kategorier – en livsfremmende, en udrensende og en livshæmmende. De råvarer, der har absorberet mest af solen lys har en meget livgivende virkning på krop og sind. Denne livsfremmende mad er frisk og vital og smager mildt og sødligt. Frugt, grøntsager og kornprodukter er eksempler på livsfremmende mad.

Udrensende mad er derimod stærk, sur eller salt og virker varmende. Denne type mad renser kroppen ud, men gør samtidig sindet uroligt. Løg, hvidløg og chili er nogle eksempler på udrensende mad.

Livshæmmende mad er uden livskraft og virker sløvende på krop og sind. Gammelt mad, dåsemad og svine- og oksekød er eksempler på livshæmmende mad. Ved at kende disse 3 principper kan man styre sit sind og krop i retning mod mere glæde, vitalitet og energi.

Ud over de 3 principper findes der mange gode råd i den ayurvediske madlavning til at optimere råvarernes virkning. Der er en masse viden, som ikke er kendt af den vestlige ernæringsvidenskab, f.eks. om hvilke råvarer, som bedst kombineres, og hvilke råvarer, der ikke bør blandes. Her er nogle flere ayurvediske råd:

• Få alle 6 smagstyper (sød, sur, salt, stærk, bitter og astringent) med i hver måltid. Det gør måltidet mere fuldendt.

• Bland ikke mælk og frisk frugt sammen med måltidet. Det påvirker fordøjelsen i negativ retning.

• Undgå at varme honning op. Honning bliver svært at fordøje, når det bliver varmere end kropstemperatur.

• Undgå store mængder væske til måltidet. Det svækker fordøjelsen.

• Spis det største måltid midt på dagen. Her er fordøjelseskraften størst.

• Undgå iskold mad og drikke. Det svækker fordøjelsen.

• Spis på samme tidspunkter hver dag. Det vænner kroppen til at være sulten til måltiderne.


Ny Ayurveda-uddannelse starter 9. januar 2017

Der er meget mere, som kan siges om dette helt unikke sundhedssystem, og hvis du er interesseret, har du nu muligheden for at uddanne dig til ayurveda-ekspert. Til januar starter der nemlig en ny etårig uddannelse, som henvender sig til dig, der gerne vil have et grundigt kendskab til ayurveda og evt. bruge det erhvervsrettet. Du vil blive uddannet ayurvedisk/vegetarisk kok og kostvejleder, og du vil få en masse gode råd om sundhed, som du kan drage fordel af i hverdagen. På uddannelsen lærer du f.eks. at rense kroppen for affaldsstoffer og øge din vitalitet og sundhed.

Derudover vil du lære at give ayurvedisk oliemassage (abhyanga), og du får kendskab til pulsdiagnose og andre redskaber, som kan øge din intuition og evne til at lytte til dig selv. Læs mere om uddannelsen på www.flowfood.dk.


Artiklen er skrevet af Nicolay Marcus Zederlinn





Sundhed er at lytte - ayurveda

Artikel i Liv og Sjæl 2008


Vi hører så meget om hvad der sundt og usundt at spise. Hver gang et nyt forskningsresultat dukker frem, er pressen hurtige til at sige "Det er sundt at drikke 2 genstande om dagen", "Det er sundt at spise 6 æbler om dagen" eller "Det er sundt at spise fisk".

Problemet med disse udsagn er, at de ændrer sig efterhånden som der kommer nye forskningsresultater frem, og at udsagnene ikke er gyldige i alle sammenhæng. F.eks. modvirker det måske hjertekarsygdomme at drikke 2 genstande om dagen, men til gengæld kan det måske øge risikoen for andre sygdomme og nedsætte koordinationen mellem sind og krop.

Der er også to andre faktorer, som den vestlige ernæringsvidenskab ikke tager med i betragtning.

For det første har ikke alle mennesker brug for den samme mad for at forblive sunde, og for det andet er der en lang række omstændigheder omkring måltidet, som afgør, om maden har en god virkning. Omstændigheder som tidspunkt, mængde og sammensætning, der er ligeså afgørende for om maden er sund.



Lyt til kroppen

Kroppen er intelligent og sender hele tiden signaler som fortæller, hvad den har brug for. F.eks. er man naturligt tiltrukket af noget varmt, når kroppen er kold og noget koldt når kroppen er varm.

Vi ved inderst inde hvad der er sundt, så det handler om at lytte efter.

Opmærksomhed på kroppen er nøglen til sundhed. Hvad enten du vil tabe vægt, have mere energi eller velvære, er svaret ”lyt til kroppens indre intelligens”. Jo bedre du er til at lytte, jo sundere mad vil du spontant spise. Det bliver ikke længere et spørgsmål om at huske at spise sund mad - du vil spise sundt, fordi du ikke kan lade være.



Sådan lytter du til kroppen

Gør følgende før og efter hvert måltid


a. Sid et øjeblik, gerne med lukkede øjne og vend opmærksomheden mod dit åndedræt.

b. Læg mærke til hvor sulten eller mæt du er

c. Skriv ned hvordan du har det, og hvad du har spist.


Ayurveda

Alle der lytter opmærksomt til kroppen vil udover individuelle karakteristika også erfare nogle universelle lovmæssigheder om sund mad. Denne viden er beskrevet i det 5000 år gamle holistiske sundhedssystemet ayurveda. Ayurveda, der i sin tid blev erkendt at oplyste mestre, indeholder en meget dybgående viden om, hvordan sind og krop holdes i balance, og sygdom undgås.


Sund Fordøjelse

Ayurveda lægger vægt på, at fordøjelsen har stor betydning for kroppens og sindets sundhed, og at  mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.

Fordøjelsen nedbryder og omdanner den mad, vi spiser, og afgør derfor, hvor megen livskraft, vi får ud af maden. En sund fordøjelse kan næsten omdanne hvad som helst, mens en svag fordøjelse har svært ved at få næring ud af selv den bedste mad.

Når fordøjelsen fungerer optimalt, stråler kroppen af glæde og sundhed, og livet opleves som en leg.

Fungerer fordøjelsen derimod ikke optimalt, dannes der affaldsstoffer. Affaldsstofferne klæber sig fast overalt i kroppen og hæmmer kommunikationen mellem de forskellige kropsdele. Ophobning af affaldsstoffer er skyld i de fleste sygdomme og ubehag. Er du i tvivl om, hvordan det føles at have affaldsstoffer i kroppen, så prøv at spise en plade chokolade lige før, du går i seng. Næste morgen vil du vågne op med stivhed i kroppen, føle dig sløv og uoplagt og have en dårlig smag i munden. Dette skyldes at chokolade er svært at fordøje, og at fordøjelsen ikke virker særligt godt under søvn.

Du undgår affaldsstoffer ved at spise ”det rigtige” på den ”rigtige måde”. Hvad det rigtige er finder du bedst ud af ved at lytte til din krop.

Ayurveda giver dig dog en idé om, hvad det er, og hjælper dig på vej med en masse gode råd om mad og sundhed. Ved at følge disse råd renses kroppen for affaldsstoffer og velbefindende, energi og vitalitet øges markant. Du bliver også lettere at lytte til kroppen.

 

Her er nogle af de råd, som du kan erfare ved at lytte til dig selv:



Spis på samme tidspunkter hver dag

Kroppen husker, hvad der skete i går. Har du f.eks. spist kl. 8, 12 og 18, forventer kroppen mad på samme tidspunkter dagen efter, og du vil føle dig sulten på disse klokkeslæt. Ved at spise mad på nogenlunde samme tidspunkter hver dag, får fordøjelsen bedst mulige betingelser. Har du lyst til kage en aften, så check om du virkelig er sulten, eller om det var fordi, du spiste på dette tidspunkt i går.

Regelmæssige daglige rutiner er vigtige for sundhed. Det betyder ikke så meget, om du engang imellem fester hele natten lang og spiser slik og kager. Men den påvirkning, du giver din krop dagligt bl.a. gennem motion og regelmæssige måltider er grundlaget for et sundt liv.




Undgå iskold mad og drikke direkte fra køleskabet

Iskold mad og drikke hæmmer forbrændingen. Køleskabet kulde er beregnet til at holde på råvarernes energi og vitalitet , mens fordøjelsen varme derimod skal nedbryde varerne og sende energien ud til hele kroppen. Kold mad modarbejder derfor fordøjelsens nødvendige varme.



Foretræk lokale råvarer

De råvarer, som gror i nærheden af, hvor du bor, er vokset op under de samme naturlove (dvs. vejr, temperatur m.m.) som dig selv, og de er derfor bedst egnede til din krop.

Naturen giver, hvad vi har brug for. På vores breddegrader hjælper de tunge rodfrugter os f.eks. med at klare os igennem de kolde og blæsende efterårs- og vintermåneder, hvor der er brug for jordforbindelse og varme. Om sommeren dominerer de noget lettere fordøjelige grøntsager og frugter, som overvejende virker kølende.



Spis det største måltid midt på dagen

Fordøjelsen er stærkest midt på dagen, derfor bør det største måltid spises til frokost. Aftensmaden skal være lettere og spises rimeligt tidligt, da det er vigtigt at nå at fordøje maden inden sengetid. Søvn og fordøjelse passer ikke godt sammen, da kombinationen giver urenheder i kroppen.



Spis den mad, du bedst kan li´

Når du spiser noget, du ikke kan lide, stritter kroppen imod. Spiserør og mave snører sig sammen, og maden bliver ikke fordøjet optimalt.

Det nytter ikke at spise ”sund mad”, hvis du ikke kan lide det. Spørg i stedet dig selv, hvad du har mest lyst til at spise, og hvad der vil virke bedst på kroppen.

I starten vil der måske ikke være overensstemmelse mellem de to svar. De fleste kan lide chokolade, men ved godt, at det ikke har den bedste virkning. Men efterhånden som du bliver bedre til at lytte til kroppens behov, vil du have lyst til at spise det, der virker bedst.


Læs mere i bogen ”Sundhed er at lytte”




Sund i krop og sjæl - ayurveda

Artikel skrevet af Nicolay


Ønsker man et sundere liv gennem kost og ernæring, er der stor hjælp at hente i det holistiske sundhedssystem ayurveda. Ayurveda indeholder en meget dybgående viden om, hvordan sind og krop holdes i balance, og sygdom undgås. Denne viden, som er beskrevet i tusinder af år gamle indiske skrifter, er i høj grad relevant for den almindelige dansker, der ikke er tilfredsstillet af den vestlige tankegang om kost og ernæring. Selvom ernæringsforskerne har fundet frem til mange relevante teorier, mangler den holistiske menneskeopfattelse noget.

Der er en tendens i den vestlige verden til at gøre vores spisevaner til en intellektuel ting, hvor vi skal huske at spise nok frugt og grønt, spise varieret og få alle de nødvendige vitaminer og mineraler. Men man behøver ikke at læse mange bøger om ernæring for at forstå, hvad der er sund mad. Det er utroligt simpelt og kræver blot, at man lytter ordentligt til sig selv. Ayurveda fortæller at kroppen er intelligent og til enhver tid ved, hvad den har brug for. Vi skal blot huske at lytte til de signaler, som kroppen sender - ”jeg er sulten - jeg er tørstig - jeg har brug for noget varmt” osv.

Så når de vestlige ernæringsforskere mener det er sundt at spise 6 stykker frugt/grønt om dagen, er det ikke den endelige sandhed. For madens kvalitet er kun en enkel af de faktorer, som spiller ind, når man skal bedømme hvad der er sundt. Det er lige så vigtigt at stille spørgsmål som; Hvordan spises maden? Hvem spiser maden? Hvornår spises maden? osv.

I stedet for at prøve at forstå sund mad intellektuelt, er det langt mere effektivt at mærke efter på sin egen krop, hvad den har brug for. Så glem for et øjeblik, hvad du ved om vitaminer, proteiner og mineraler og stil i stedet disse spørgsmål:


1. Har du lyst til maden?

2. Er du sulten?

3. Ser maden tiltalende ud?

4. Smager maden godt?

5. Føles maden godt i maven?

6. Går fordøjelse af maden let?

7. Giver maden velvære og energi?


Lytter du opmærksomt til dig selv, og kan du svare ja til disse 7 spørgsmål, så er maden med garanti sund for dig.


Lyt til dig selv

Den vigtigste forudsætning for sunde leve- og spisevaner er, at man lytter til sig selv. Det er naturligt og let at lytte til sig selv, men fordi de fleste af os har opmærksomheden vendt udad fra vi vågner om morgenen til vi går i seng om aftenen, glemmer vi det.

Hvis vi virkelig vil være sunde, må vi dagligt vende vores opmærksomhed indad og lytte til kroppens egen intelligens. Dette kan gøres ved hjælp af meditation, vejrtrækningsøvelser eller blot ved at tage et par minutter hver dag til at stille sig selv ovenstående spørgsmål og lytte omhyggeligt efter kroppens svar. Jo mere man lytter til kroppens signaler, des sundere mad og spisevaner vil man automatisk få.

Har man svært ved at lytte til sig selv er der også hjælp at hente i de ayurvediske skrifter. Her er mange gode sundheds råd, som kan efterprøves og bekræftes af hvert enkelt menneske. Du kan læse nogle af dem senere i denne artikel.


Sund fordøjelse

Fordøjelsen er af stor betydning for sundhed. Langt de fleste sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt. Fordøjelsen nedbryder og omdanner den mad, vi spiser, og afgør derfor, hvor megen livskraft, vi får ud af maden. En god fordøjelse kan næsten omdanne, hvad som helst til brugbart materiale, mens en svag fordøjelse har svært ved at få noget ud af selv den mest livsfremmende mad.

Fordøjelsen kan sammenlignes med et bål. Et bål slukker, når der hældes vand på. Derfor skal man ikke drikke for store mængder til måltiderne, da fordøjelsesilden så mister sin kraft til at omdanne føden. Små slurke kogt varmt vand til maden hjælper dog fordøjelsen.

Et bål kan heller ikke tåle for store mængder af brænde på en gang. Det kvæler ilden. Lad derfor være med at overspise, og vent med at fylde yderligere brænde på bålet, til der er plads.

Det tager nogle timer at fordøje et måltid. Når maven er tom føles en naturlig sult, og dette er tegn på, at kroppen igen er klar til at spise. Mens maden er ved at blive omdannet i maven, er det ikke godt at fylde yderligere føde på.

En anden ting, der kan svække fordøjelsen, er længere tids faste. Uden brændsel svækkes bålet. Faste skal derfor brydes langsomt.


Affaldsstoffer

Når fordøjelsen fungerer optimalt stråler kroppen af glæde og sundhed, og livet opleves som en leg. Fungerer fordøjelsen derimod ikke optimalt, dannes der affaldsstoffer. Affaldsstofferne klæber sig fast i kroppens kanaler og hæmmer derved kommunikationen mellem de forskellige dele. Er du i tvivl om, hvordan det føles at have affaldsstoffer i kroppen, så prøv at spise en plade chokolade lige før, du går i seng i aften. I morgen tidlig vil du formentlig vågne op med stivhed i kroppen, føle dig uoplagt og have en dårlig smag i munden pga. belægninger på tungen. Dette skyldes at fordøjelsen ikke går særligt godt under søvn og derfor danner affaldsstoffer. Affaldsstofferne er skyld i mange sygdomme og skaber sløvhed.

Har du affaldsstoffer i kroppen, så fortvivl ikke. De kan nemlig nemt renses ud, f.eks. ved hjælp af kogt varmt vand. Prøv et par uger, hvor du drikker små slurke kogt varmt vand i løbet af dagen, og spis ellers normalt. Det kogte vand vil rense størstedelen af affaldsstofferne ud af kroppen, og du vil føle dig klarere, mere frisk og have mere energi i dagligdagen.

Når du har renset kroppen er det vigtigt at styrke fordøjelsen, så der ikke opstår nye affaldsstoffer. Dette kan gøres ved at spise livsfremmende mad samt ved at følge de mange råd, der er beskrevet senere i artiklen. Alle rådene har til formål at undgå ophobning af affaldsstoffer i kroppen og forøge kontakten til kroppens indre intelligens.


Gode råd om mad og sundhed

•Spis i behagelige og smukke omgivelser med mennesker, du holder af. Husk, at alle sanseindtryk skal fordøjes.


•Sid altid ned og spis. Fordøjelsen fungerer bedst, når du sidder ned og spiser. Så uanset om du drikker et glas juice eller bare spiser en småkage, så sid ned!


•Fyld kun maven ¾ . Når man overspiser danner kroppen affaldsstoffer.


•Tal mildt og sparsomt under måltidet. Undgå ophidset tale og for mange overflødige ord, som trækker din opmærksomhed væk fra maden. Lad også være med at læse, se tv eller høre radio under måltidet.


•Spis, hvad du har lyst til. Hvis du lytter til din krops signaler, vil de fortælle dig præcis, hvad der er bedst for dig at spise. Har du stor lyst til noget, som du ved ikke er sundt for dig, så spis bare en lille smule af det.


•Giv dig tid til at spise, og tyg maden grundigt. Det kan være en hjælp at lægge bestikket fra sig mellem hver mundfuld. På denne måde undgår du at spise for hurtigt og derved for meget.


•Drik små slurke vand til maden (gerne kogt varmt vand). Du kan med fordel drikke kogt varmt vand flere gange i løbet af dagen. Det stimulerer fordøjelsen og fjerner urenheder i kroppen. Mælk bør i øvrigt nydes uden for måltidet.


•Spis overvejende tilberedt mad. Rå grøntsager og salater er svære at fordøje.


•Spis det tungest fordøjelige mad først. Rå grøntsager og tunge desserter bør  faktisk spises i begyndelsen af måltidet, hvor fordøjelseskraften er stærkest.


•Undgå kraftig aktivitet lige før eller efter måltidet. Er du forpustet eller lidt ude af balance, så hvil et stykke tid, før du spiser.


•Undgå iskold mad og drikke direkte fra køleskabet. Det slukker fordøjelses-ilden.


•Spis så vidt muligt det største måltid midt på dagen. På det tidspunkt er fordøjelseskapaciteten størst. Spis aftensmåltidet rimelig tidligt (kl. 18‑19), så kan maden nå at blive fordøjet inden sengetid. Kroppen har svært ved at fordøje under søvn og danner affaldsstoffer. Spis derfor også lettere fordøjelig mad om aftenen end til frokost.


•Spis på nogenlunde samme tidspunkter hver dag. Det får kroppen til at blive sulten til måltiderne. Regelmæssighed fremmer sundhed.


•Har du f.eks. meget lyst til noget, som du ved ikke er godt for dig, så spis blot en lille smule af det for at tilfredsstille ønsket. Det er vigtigere for sundheden, at man behandler sig selv kærligt, frem for at presse restriktive spisevaner igennem.


•Bliv siddende i nogle minutter efter måltidet. Det hjælper fordøjelsen.


•Undlad at bruge mælk i madlavningen, men brug fløde og vand i stedet. Mælk går ikke godt sammen med f.eks. grøntsager, frisk frugt og sure fødevarer og skal derfor heller ikke drikkes til maden. Laver du risengrød, så spis det som et måltid for sig.

 

•Undgå at varme honning op. Kroppen har svært ved at fordøje honning, der er varmet op til mere end 37 grader. Køb derfor uopvarmet honning og brug ikke honning i bagværk, varme drikke m.m.


•Køb lokale fødevarer. De har haft de samme livsbetingelser som dig selv og passer derfor bedst til din krop.


•Gå altid efter de friskeste råvarer. Begræns dybfrosne varer og undgå mad fra dåse.


•Køb økologiske og gerne biodynamiske varer. De smager bedre og har en mere livsfremmende virkning på krop og sind.


•Und dig selv det bedste. Også selv om det ikke altid er det billigste!


•Lav kun den mad du kan lide. Det skal være en fornøjelse både at tilberede maden og at spise den.


•Spis frisklavet mad. Det meste mad mister sin vitalitet og livskraft, når det står for længe efter tilberedningen eller bliver genopvarmet næste dag.


Betragt disse råd som vejledning, og gør dine egne erfaringer.