Veda betyder viden og findes på skrift i Indien. Der er mange forskellige dele af veda, som alle omhandler hvordan sind og krop bringes i harmoni.
Ayurveda er den del af veda, der bringer balance gennem kost, urtemedicin, udrensningskure og daglige rutiner. Ghandarvaveda bringer balance gennem musik, og Sthapatyaveda bruger arkitektur til samme formål.
Gandharvaveda
Gandharvaveda er ligesom ayurveda en del af den urgamle vediske viden. Hvor ayurveda beskæftiger sig med diæt m.m. for at bringe krop og sind i balance, bruger Ghandharvaveda musik til samme formål. Melodierne i denne musikform er opbygget med specielle tonesammensætninger, afhængig af tidspunktet på dagen. De forskellige skalaer understøtter naturens rytmer og bringer sind og krop i samklang med universet.
Ghandharvaveda er så kraftfuld, at det siges, hvis man spiller et musikstykke om natten med en morgen-skala, så begynder fuglene at kvidre.
Der findes ikke så mange udøvere af denne musikform i Danmark, men man kan købe CDér med musik, som passer til dagens forskellige tidspunkter.
Relaterede links til Gandharvaveda
www.klassisk-indisk-dans.dk
Indisk musikforening arrangerer af og til koncerter.
www.tmnu.dk
TM arrangerer af og til Ghandarvaveda-koncerter.
Jyotish
Jyotish betyder indre lys og siges at være den oprindelige astrologi. Jyotish blev traditionelt brugt til at forudsige begivenheder i en persons liv og foreskrive metoder til at mildne eventuelle negative indflydelser ved hjælp af ædelstene, mantraer m.m.
Jyotish er nok det mest præcise værktøj, som en astrolog kan bruge, og en dygtig jyotish astrolog kan ramme overraskende præcis med sine forudsigelser.
Links om jyotish
www.dhamani.dk
formidler jyotish konsultationer pr. tlf. til en amerikansk ekspert
www.srigaruda.com
Jyotish-konsultationer på Frederiksberg i København
Stapatyaveda / vastu
Sthapatyaveda eller Vastu er den del af den vediske viden, som omhandler arkitektur. Formålet med denne måde at bygge på er at bringe sind og krop i fuldstændig balance. I sthapatyaveda er en masse viden om, hvordan en bygning skal ligge i forhold til verdenshjørnerne og i forhold til omgivelserne for at give en gunstig indflydelse. Der udover tages byggematerialer, form og andet med i betragtning.
Der er en særlig energi over en sthapatyavedisk bygning, som får sindet til at falde til ro.
Link om sthapatyaveda
www.green-architecture.com
www.sundehjem.dk
Maharishi stapatyaveda
Meditation
Meditation er tæt relateret til ayurveda. Hvor ayurveda bringer krop og sind i balance gennem diæt, urter, daglige rutiner og udrensningskurer, bringer meditation sind og krop i balance gennem mentale teknikker.
I de fleste former for meditation bruges et lydord (mantra), der gentages mentalt. Dette stilner sindet, tankerne glider i baggrunden eller forsvinder, og man oplever sin sande indre natur. Ved at meditere regelmæssigt forøges evnen til at lytte til sig selv, og derved vil man spontant spise det, der er bedst for kroppen. Meditation er derfor en genvej til at leve efter de ayurvediske råd.
De fleste meditationsformer stammer fra Indien, og det er en god idé at vælge en afprøvet tradition.
Åndedræt
Mange meditationsretninger bruger også åndedrættet til at stilne sindet. Der findes et utal af forskellige åndedrætsteknikker (pranayama), der kan være mindst ligeså virkningsfulde, som almindelig meditation.
Yoga
Ordet yoga betyder at forene og dækker over både meditation, åndedrætsøvelser og fysiske stillinger (asana). Normalt bruges ordet yoga dog kun om de fysiske stillinger, hvor kroppen strækkes. Disse øvelser har til formål at bringe krop og sind i balance, så ens sande indre natur af fred og frihed kommer frem. På samme måde bruger ayurveda diæt, urter, daglige rutiner og udrensningskurer til at opnå samme virkning.
Læs mere om Ayurveda i bøgerne "Spis dig lykkelig" og "Sundhed er at lytte"
Til toppen
|