Alt om Ayurveda
Foredrag/kurser
Generelt
Gode råd
Kropstyper
Links
Mad
Massage
Opskrifter
Pulsdiagnose
Test dig selv
Veda
Artikler
Nye artikler
Alle artikler
Ayurveda (12)
Information
Om firmaet
Kontakt
Søg
 
Indtast søgeord
eller gå til
Avanceret søgning

Madens virkning

Selvom de gamle ayurvediske skrifter beskriver alle typer af mad både vegetarisk og kød, er ayurvedisk mad nu til dags kendetegnet ved det livsfremmende princip. Livsfremmende mad er frisk, økologisk, vegetarisk og vital. Enkelte råvarer bruges normalt ikke i ayurvedisk madlavning f.eks. chili, hvidløg, porrer og løg, da de er aktivitetsskabende. Desuden undgås frostvarer, dåsemad og madrester, der er livshæmmende.
Bortset fra dette ligner ayurvedisk mad almindelig vegetarmad med retter som tærter, lasagne, salater og meget mere. Det smager som regel bare bedre, og man har det bedre efter at have spist.
Når du lægger mærke til sammenhængen mellem hvad du spiser og hvordan du har det, bliver du mere bevidst om hver enkelt råvares virkning på dit velvære, humør og energi. Man kan inddele madens påvirkning i tre hovedkategorier. En livsfremmende, en aktivitetsskabende og en livshæmmende.


Livsfremmende mad (sattva)

er frisk, holistisk og ser tiltalende ud. Denne mad giver energi, glæde, klarhed og velvære i sind og krop. Grøntsager, mandler, frisk moden frugt og ris er nogle af de fødeemner, som generelt har en livsfremmende indflydelse.


Aktivitetsskabende mad (rajas)

er varmende og virker derfor udrensende. Denne mad skaber aktivitet i krop og sind og fjerner urenheder, men giver også utilfredshed, rastløshed og begær. Chili, løg, alkohol og eddike er eksempler på aktivitetsskabende mad.


Livshæmmende mad (tamas)

er uden livskraft og smag ligesom mad, der har stået længe efter et måltid. Livshæmmende mad virker sløvende på sind og krop. Svine- og oksekød, dåsemad, brændt mad og gammelt mad har en udpræget livshæmmende virkning.

Jo mere bevidst, du bliver om madens påvirkning, des mere livsfremmende mad, vil du spise i dagligdagen. Aktivitetsskabende mad kan spises, når man ind imellem vil rense kroppen for urenheder, f.eks. når en forkølelse er på vej eller fordøjelsen har brug for et spark.
Hvis der sker for mange ting på en gang, kan du spise livshæmmende mad, som sløver og hæmmer udvikling.


Eksempler på livsfremmende mad


Grøntsager
Friske, modne og tilberedte grøntsager. Fennikel, asparges, gulerod, spinat, broccoli, artiskok, grønne bønner, blomkål, babymajs, bladbede, pastinak, rosenkål, majs, ærter og squash.

Salater
Alle former for grøn salat, agurk, bønnespirer m.m.

Frugt
Friske, modne og søde frugter. Pære, æble, banan, drue, kiwi, fersken, appelsin, klementin, melon, avokado, mango og ananas. Tørrede og gerne udblødte frugter som rosiner, dadler og abrikoser.

Bær og nødder
Søde og modne bær. Hindbær, jordbær, blåbær, brombær og kirsebær. Mandler, solsikkekerner, hassel-, cashew-, pistacie- og valnødder.

Kornprodukter
De fleste kornprodukter f.eks. hvede (couscous, pasta, bulgur, semolina og mel), spelt, byg, havre, majs, hirse og ris.

Brød
Brød, der ikke er for tungt, groft eller klægt, men heller ikke helt hvidt. Brød er mest livsfremmende, når det ristes på brødrister eller varmes i ovnen. Varmen gør brødet lettere at fordøje, og krummen (det inderste af brødet) bliver sprød og let, når det ristes.

Tørrede linser og bønner
Grønne, gule og røde linser og Du Pui linser samt grønne og gule mungbønner er livsfremmende.

(De fleste tørrede bønner f.eks. hvide og brune bønner samt nyrebønner er tunge at fordøje og kan give luft i tarmene.)

Mælkeprodukter
Uhomogeniseret mælk, kærnemælk, yoghurt, tykmælk, fløde, hytteost, panir (frisk ost). Mælk er lettest at fordøje, hvis det koges op.

Fedtstoffer
Ghee (klaret smør) og olivenolie er de mest livsfremmende fedtstoffer.

Krydderier
Alle krydderier undtagen chili, cayennepeber og hvidløg, der er meget aktivitetsskabende.

Drikke
Vand (gerne kogt og varmt), urtete, lassi (yoghurtdrik), friskpresset frugtsaft m.m.

Sødt
Rør- og roesukker, uopvarmet honning og andre naturlige sødemidler er de mest livsfremmende sødestoffer.


Livsfremmende råvarer er modne, friske, dufter, smager og ser appetitlige ud. Økologiske og specielt biodynamiske råvarer har størst livskraft og vitalitet.


Aktivitetsskabende mad

Her er eksempler på aktivitetsskabende fødevarer og deres specifikke virkning

Chili, hvidløg og løg
Virker varmende, renser kroppen for affaldsstoffer, dræber bakterier og hjælper fordøjelsen med at omdanne maden. Disse krydderier øger den mentale aktivitet og giver uro, utilfredshed og ønsker (desire) i sindet. Løg er desuden svære at fordøje.

Alkohol
Virker varmende, dræber bakterier og modvirker derfor forkølelser m.m. Nedsætter koordinationen mellem sind og krop og virker desuden sløvende og livshæmmende.

Hvidt sukker
skaber en sitren i nervesystemet og giver uro i krop og sind.

Kaffe
Virker afførende og hjælper derved fordøjelsen. Virker opkvikkende og forstyrrer den mentale balance. Kaffe giver ligesom hvidt sukker uro i krop og sind.


Livshæmmende mad

Her er eksempler på livshæmmende fødevarer og deres virkning

Chokolade
er en klæbrig masse, som har svært ved at passere gennem fordøjelsessystemet. Chokolade sætter sig ofte som affaldsstoffer i kroppens kanaler. Det hæmmer derved bl.a. vejtrækningen, og giver dårlig smag i munden.

Ost (lagret)
Er lige så svært at fordøje som chokolade og virker på samme måde. Ost har dog også livsfremmende kvaliteter.

Kunstige sødemidler og farvestoffer
er svære at fordøje og sætter sig ofte som urenheder i kroppen. Hæmmer derved bl.a. vejrtrækningen giver belægninger på tungen.

Svine- og oksekød
Kroppen bruger meget energi på at omdanne dette kød, som derfor virker sløvende på krop og sind.

Gammel mad
som f.eks. dåsemad virker sløvende og giver ikke vitalitet og livskraft i sind og krop.
 


Læs mere om Ayurveda i bøgerne "Spis dig lykkelig" og "Sundhed er at lytte"
 

Til toppen 

Fortæl en ven
Fortæl en ven(inde) om denne artikel:  
Relaterede produkter:
Copyright © 2010 Flowfood
Denne shop er bygget på Unique Free, et gratis osCommerce baseret webshopsystem.